Søren Krogh

Jeppe Aakjær-sange

CD-aktuelle Søren Krogh & Jeppe Smith-Olsen fandt sammen omkring sangene fra den danske sangskat. De turnerer nu på 10. år i kirker, sognegårde og kulturhuse med en sand perlerække af nye og gamle, kendte og ukendte salmer og sange.

Søren Krogh har sin rod i dansk folkemusik og har tidligere udgivet 6 anmelderroste cd’er fortrinsvist med egen (dansk) tekst og musik - den seneste, "Krogh Synger Aakjær" er dog en cd med nye og gamle Jeppe Aakjær-sange. Om sine inspirationskilder siger Søren Krogh: "Mange af mine sangskriverkollegaer inden for dansk folkemusik har primært de store engelske og amerikanske komponister og tekstforfattere som forbilleder, men jeg må erkende - og gør det gerne - at mine primært ligger her i Danmark; Carl Nielsen og Grundtvig er til stadighed kilde til stor inspiration. Derfor er det en stor fornøjelse for mig med disse koncerter at kunne vise publikum i ord og musik, hvorfra min inspiration og musikalske rødder stammer". Søren Krogh har gennem årene været nomineret til Danish Music Awards flere gange og har desuden modtaget en lang række legater, bla. fra Statens Kunstfond. Søren Krogh modtager i december 2011 Gelsted-Kirk-Scherfig-prisen for sit kunstneriske arbejde.

Jeppe Smith-Olsen er uddannet på Vestjysk Musikkonservatorium hos Finn Hansen og Niels-Henning Ørsted Pedersen samt Masterclass hos Lucas Drew fra Miami Symphony Orchestra. JSO har indspillet/spillet med bla.: Putte Wickmann, Jesper Thilo, Finn Ziegler, Kim Sjøgren, Willy Egmose og Anker Buch og har således mangeårig erfaring som akkompagnatør.

Programmet for koncerten vil foruden to fællessalmer indeholde en række af salmer og sange skrevet af bl.a. Carl Nielsen, Harald Bergstedt, Thomas Laub, N. F. S. Grundtvig, Knuth Becker, Willy Egmose, Søren Krogh og Lars Busk Sørensen. Desuden vil programmet også indeholde instrumentale bearbejdelser af kendte salmer. Koncerten afvikles i en varm og hyggelig atmosfære, hvor Søren Krogh kæder programmet sammen med korte introduktioner og anekdoter.

Søren Krogh – sang og guitar
Jeppe Smith-Olsen – kontrabas

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Søren Krogh er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Søren Krogh

For booking af Søren Krogh ring til visesanger.dk - Tlf. 7020 3648

 Menu
  Visesangere
 Kontakt
Bookingtelefon: 7020 3648
Email: mail@nkmusic.dk
 Øvrige sites

Søren Krogh

 Søren Krogh
Info
Kontakt
visesanger.dk
Booking Tlf. 7020 3648
Email:
Relaterede kunstnere