Peter Abrahamsen

Visesanger

Peter Abrahamsen (født 1941) er en dansk sangskriver og sanger, som indspillede sin første plade i juni 1958 og stadig er aktiv.

 

Peter Abrahamsen

 

Han har samarbejdet med bl.a. Erik Grip, Povl Dissing og Benny Andersen og var i en periode på 10 år fra midten af 1980'erne til midten af 1990'erne tilknyttet Danmarks Radio som radio- og TV-vært. Han har herudover lavet musik til flere TV-serier.

I en længere årrække drev han sit eget musikbureau og pladeselskab Abracadabra fra Larsbjørnsstræde i hjertet af København og hjalp helt unge kunsterne frem i lyset så som Shit og Chanel, Knud Christensen, bedre kendt som Sebastian, Pia Raug og Erik Grip. Det var også her, den første Svantes viser med Benny Andersen og Povl Dissing så dagens lys.

Han grundlagde, hvad der senere er kaldt den litterære bølge, hvor han formåede at parre musikere med litteratur i en frugtbar symbiose. Blandt de mest kendte kan nævnes Mathildes version af Tove Ditlevsens Pigesind, Sebastians Bertolt Brecht sange Tiderne skifter, Peter Thorups indspilning af Tom Kristensen digte Rejsen til Kina, og Anne Linnets indspilning af Tove Ditlevsen digte Kvindesind samt Erik Grips Frank Jægers viser.

Peter er fortsat meget aktiv som udøvende kunstner. Han har i den senere tid valgt at give nyt liv til den danske sangskat og har blandt andet fornyet den danske sømandssang med markante indspilninger af Hils fra mig derhjemme, Anne Mari’, Den er fin med kompasset og andre hjemlængsel sange. Hans forkærlighed for country fornægter sig ikke, og i de senere år er hans musik tillige blevet inspireret af cajunmusikken.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Peter Abrahamsen er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Peter Abrahamsen

For booking af Peter Abrahamsen ring til visesanger.dk - Tlf. 7020 3648




visesanger.dk
Booking Tlf. 7020 3648
E-mail: mail@nkmusic.dk